”Det Sidste Næsehorn” er givet som en anerkendelse til en forening, en institution, et samarbejde eller en enkeltperson i Rebild Kommune, som har gjort en helt særlig indsats i Klima Rebild.
Det Sidste Næsehorn er skænket af kunstner Michael Sasserson og O. Storm Sørensen Broncestøberi A/S.
Det sidste Næsehorn blev overrakt i 2022 til arrangementet Klima Rebild Kunst. Lene Aalestrup overrakte på Klima Rebilds vegne anerkendelsen til Sussi Handberg med følgende tale:
Næsehornet er en enhjørning – virkelighedens enhjørning. Derfor er det et truet dyr.
Det er et af de fysisk stærkeste dyr på Jorden - med en både stærkt og blid natur.
Som totemdyr symboliserer næsehornet smidighed, ukonventionel adfærd, fred, udholdenhed…. og endda vildledning...
Og så er næsehornet planteædende – naturlig vis.
Modtageren af denne figur skal have næsehornet som totemdyr.
Hun er sjælden – som i enhjørninge-sjælden. Og hun er virkelig.
Men en truet art.
Hun er stærk – selvom hun ikke fysisk er næsehorn-stærk.
Hun kan være blid og fredelig, som et næsehorn – når det ikke bliver provokeret.
Når hun først er kommet i gang, er hun umulig at standse.
Hun sparkede klimadebatten i gang her i kommunen – længe inden klimaet kom på alles læber.
Med udholdenhed som et næsehorn sparkede hun til klima-bolden igen og igen og igen, når den var ved at trille i stå.
Med ukonventionelle metoder og smidighed fik hun andre engageret i klimaspørgsmålet – altså rigtig mange.
Er der en enkelt person, som vi kan takke for Klima Rebild – så er det hende.
Hun fik Det Grønne Råd med.
Hun fik Teknik- og Miljøudvalget med.
Hun fik Byrådet med.
Og hun fik den tidligere borgmester Leon Sebbelin helt med.
Var det ikke for hende, var Klima Rebild aldrig blev den landskendte succes, som kampagnen er i dag.
Klima Rebilds moder, Sussi Handberg får ”Det Sidste Næsehorn”, for den kæmpe indsats hun har gjort for klimaet og Klima Rebild.