Naturen, den grønne lykkepille

Munter aften om naturens sundhedseffekt, samt inspiration til at komme mere ud i naturen.

Hvad er det der gør, at naturen har så stor en effekt på vores sundhed og trivsel, at den kan indgå i behandling af eksempelvis stress, depression og kræftdiagnoser? Hvad betyder det for ensomme ældre, skoleelever og børnehavebørns mentale sundhed at opholde sig i naturen?

Kom til et muntert og inspirerende oplæg med naturfysioterapeut Helle Fuglsang om naturens betydning for vores sundhed og trivsel. Få også inspiration til selv at komme op af sofaen og ud i naturen!