Grøn Kirke i St. Brøndum

Sognepræst Therese Strand Nielsen havde 10.marts 2018 inviteret til gudstjeneste om den gudskabte natur i anledning af Klima Rebild.

Budskabet om at spejle sig i den gudskabte natur med forståelse af vores eksistens i forhold hertil og om menneskers forpligtigelse til med kærlighed at tage vare på naturen blev understøttet af et henførende harpespil og en klangfuld stemme fra Manuela Rauff.

Efter gudstjenesten synliggjorde naturvejleder Søren Risborg og tidligere sognepræst Paul Arnbak budskaberne på en lille gåtur rundt om St. Brøndum Kirke, der dannede den perfekte ramme for naturoplevelse med udsyn fra højdedraget til det snedækkede kildevældshjemsted.

Søren Risborgs indsigt i naturens elementer blev kreativt vekslet med Poul Arnbaks oplæsning af sin mors, Birthe Arnbaks digte. Hvad kirkens kvadre og diger kunne fortælle om klodens livsbetingelser blev fint suppleret med digte, hvori naturen er brugt som udtryk for menneskesindet.

Dette godt komponerede arrangement, som Therese Strand har bidraget med, som tyvstart til åbning af Klima Rebild, blev et tankevækkende kickstart til, at hver især skal tage ansvar for klimaudviklingen - om det så er guddommeligt pålagt eller menneskets eksistentielle ansvar for med omtanke og kærlighed at tage vare på kloden./Randi Stub Petersen.

Arrangementsinfo 

Temaet for gudstjenesten er den gudskabte natur, som vi kan spejle os i og forstå vores eksistens i forhold til.

Undervejs i gudstjenesten vil Manuela Rauff levere harpespil og sang og Birgit Møller Sørensen understøtter den fælles sang fra orglet.

Efter Gudstjenesten vil naturvejleder Søren Risborg tage os med videre på en gåtur fra kirken til præstegården, hvor han undervejs vil fortælle om den natur og kultur, der omgiver St. Brøndum - især vil han vise os de synlige tegn på klimaændringer, som er at se i landskabet og de muligheder, der findes, for at gøre noget naturmæssigt godt i området.

Paul Arnbak vil supplere fortællingerne om naturen med oplæsninger af Birthe Arnbaks digte, hvori naturen er brugt som udtryk for menneskesindet. Men med den vinkel er naturen jo også umistelig - hvordan kunne vi udtrykke os uden?