Det store byttemarked
Nyt er yt - kom og byt! Vi gentager succesen med det store byttemarked på KulturStationen.
Ved dette hyggelige, klimavenlige arrangement kan du komme af med tøj og ting, som du ikke længere har brug for og derefter gå på skattejagt i andres aflagte klenodier. Pungen skal kun op af lommen i café-hjørnet.
I søstrene Graffs mini-systue forvandles gammelt til nyt.
"Gårdsangerne" kommer kl. 11 og sætter ekstra liv i kludene.