Klima Rebild 2023
Hele efteråret og dele af vinteren har en stor folk frivillige, foreninger, organisationer, virksomheder, kommune mv. arbejdet på et spændende program for klimaugerne (uge 11 og 12) samt i det øvrige 2023.
Download program
Her kan du downloade Klima Rebilds program for 2023.
Når nye klimaaktiviteter og - tiltag opstår i løbet af året, bliver de tilføjet i listen nedenfor.
Dette sker i Klimaugerne
-
Kom til en spændende dag i Rebild Bakker om truende dyr som følge af klimaforandringer med NaturMette (Mette Ósland Pedersen). Vi mødes ved bålhytten i bunden af Rebildbakker (Man tager indgangen ved RebildPorten) kl. 10.30. Bålhytten og de omkringliggende bakker er basen for arrangementet. Kl.11.00 og kl. 12.00 er der mulighed for at større børn ca. 6 år plus, kan komme på tur sammen med NaturMette.
NaturMette laver leg og læring om de danske truede dyr, om hvordan klimaet gør det svært for nogle dyr, at leve og overleve, og vigtigst af alt, hvad vi hver i sær kan gøre hjemme i vore egne haver for at medvirke til bedre vilkår for danske truede dyr.
Bålet tændes, så den medbragte frokost kan tilberedes over bål.
Der er lege og aktiviteter til forældre og yngre søskende om truede dyr i bålhytten.
Dato: 2. marts 2023
Tidspunkt: 10.30-13.00
Sted: Bålhytten ved indgangen til Rebild Bakker
Pris: Gratis. Tilmelding til foreningenrodderne@gmail.com senest mandag d. 27/2. Skriv antal familiemedlemmer i alt, samt om jeres barn har lyst til at deltage i turen med MetteNatur (navn + alder). Det er plads til ca. 2 voksne pr hold, disse voksne bedes hjælpe med forfaldende opgaver. Skriv gerne i tilmelding, hvis du ønsker at følge med børnegruppen.
Arrangør: Foreningen Rødderne og RebildPorten -
Klimaugerne åbnes i år af Kinorevuen, der lægger biograf til et spændende arrangement med to smukke og meget relevante klimafilm, begge fra de arktiske egne.
”Dronning uden land” er filmet på Svalbard af nordmanden, Asgeir Helgestad og handler om en isbjørnemor og hendes to unger, der bliver født mens hun er i hi og kommer ud til en verden i voldsomme forandringer. Intet andet sted på jorden er klimaforandringerne større end på Svalbard. Filmen introduceres af naturvejleder, Søren Risborg.I pausen efter filmen serveres der klimahapsere til gæsterne. Kl. 14.30 åbnes Klimaugerne officielt af borgmester, Jesper Greth i 100-Salen, der taler til alle biografgæsterne til de to film.
Kl. 15.00 vises den anden klimafilm: ”Into the Ice” lavet af danske Lars Ostenfeld, der med sit filmhold er klatret ned i den smeltende indlandsis og på dramatisk vis, får filmet nogle helt utroligt smukke isformationer, der er mindst lige så farlige, som de er fascinerende. Begge film har modtaget internationale filmpriser og høstet stor hæder, overalt hvor de er blevet vist.
Program:
- Kl. 13:00 Naturvejleder Søren Risborg laver intro til Asgeir Helgestads prisbelønnede klimafilm: "Dronning uden land" (0:50 / familiefilm) http://www.articlight.com/queen-without-land
- Kl. 14:10 Pause
- Kl. 14:30 Åbning af Klimaugerne 2023 v/ borgmester Jesper Greth - herunder servering af klimahapsere mv.
- Kl. 15:00 Lars Ostenfelds prisbelønnede klimafilm: “Into the ice” (1:26)
Dato: 12. marts 2023
Tidspunkt: 13.00-17.00
Sted: Kinorevuen, Sverriggårdsvej 2, 9520 Skørping
Pris: 30 kr. pr. film. Billetter kan reserveres her
Arrangør: Kinorevuens Venner -
Hvad har fortovsastronomi med klimaugerne at gøre?
Vi har et billede af, at jorden er uendelig stor og vi har rigelig plads at udfolde os på med uanede ressourcer, vi kan bruge løs af.
Sandheden er dog, at menneskeheden overudnytter de ressourcer vi har til rådighed og kikker vi på jorden som et lille rumskib i kredsløb omkring solen, kan vi f.eks. ikke smide affaldet væk, men blot smide det et andet sted hen – vi kan heller ikke åbne vinduet og få noget frisk luft ind eller nyt vand på tanken, når det vi har er brugt op eller forurenet.
Kom med ud for at opleve jordens unikke, men også skrøbelige liv ud fra de forhold der ellers råder omkring os.Dato: Aftener med klart vejr i februar og marts. Tid og sted bliver slået op på byernes facebookgrupper samt facebook.dk/klimarebild
Sted: Bælum Mølle, Frendrup Nihøje v/ Øster Hornum, Naturskolen i Rold Skov (Møldrupvej 22, 9520 Skørping), Juelstrup Sø (naturbasen bag køreteknisk anlæg)
Pris: Gratis
Arrangør: Søren Risborg (naturvejleder) -
Midt under den kolde krig gik den amerikanske hær i al hemmelighed i gang med at bygge en militærbase dybt inde i Grønlands indlandsis. Officielt var Camp Century en forskningsstation. Men det langsigtede mål var potentielt altødelæggende. USA ville rette 600 atomsprænghoveder mod Sovjetunionen. I 1966, efter kun seks år, opgav amerikanerne det kontroversielle projekt og forlod lejren. Alligevel har Camp Century flere gange nedkølet de politiske og diplomatiske relationer mellem USA, Grønland og Danmark.
Videnskabshistoriker Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet kommer til Rebildcentret og fortæller Camp Centurys historie fra efterkrigstiden til i dag. Han forfølger både storpolitik, hemmelige notater, iskerneboringer, pressens interesse, hverdagen under isen og de lurende miljøproblemer, som måske vil smelte frem af den grønlandske iskappe.Derefter vil Signe Bech Andersen fra GEUS via et videoopklad til Rebildcentret fortælle om arbejdet med at lokalisere det forladte militæranlæg under isen, med at undersøgelsen isens beskaffenhed og ikke mindst med at forudsige, om klimaforandringerne vil blotlægge anlægget og føre til en miljøkatastrofe.
Aftenens program:
17:30 – Ankomst + sandwich
18:00 – 18:45 Videnskabshistoriker Kristian Hvidtfelt Nielsen fortæller
18:45 – 19:00 Spørgsmål og svar
19:00 – 19:30 Kaffepause
19:30 – 20:00 Signe Bech Andersen fra GEUS fortæller
20:00 – 20:15 Spørgsmål og svar
20:15 – 21:00 Mulighed for dialog mellem Kristian, Signe og publikumDato og tid: 14. 3 2023 kl. 17.30-21.00
Sted: Rebildcentret, Røde Møllevej 4, 9520 Skørping
Pris: Gratis. Billetreservation nødvendig, reserveres her. (Arrangementet er desværre udsolgt, men det er muligt at blive skrevet på venteliste)
Arrangør: Rebildcentret -
Fremstilling af byggematerialer står for 10-15% af CO2-udledningen. En del af materialerne nedtages før den tekniske levetid er opbrugt, og bidrager derfor unødigt til CO2-opbygningen i atmosfæren. Løsningen af dette problem kan være øget genbrug af byggematerialerne. Derfor er der arrangeret besøge hos et firma, der har specialiseret sig i dette.
Firmaet Titan Genbrug er et bæredygtigt nedbrydningsfirma, som håndterer de nedbrudte byggematerialer på en sådan måde, at mest mulig kan genanvendes.
Firmaet vil fortælle om nedbrydningsprocessen med de miljømæssige udfordringer, der er dels til håndtering af byggeaffald og dels til mulighederne for genbrug, og om firmaets erfaring med upcycling.
Derefter vil vi besøge firmaet lager af genbrugsbyggematerialer.
Vi har inviteret en repræsentant fra firmaet Genbrugssten i Brønderslev til at deltage.
Dato og tid: 14. 3 kl. 17.00-19.00
Sted: Titan Nedbrydning, Nålemagervej 4, 9000 Aalborg
Pris: Gratis, men billetreservation er nødvendig her senest 12.3.
Arrangør: Ingeniørforeningen i DK (IDA) og DN Rebild -
Det er gået op for de fleste, at vejret også i Danmark har ændret sig. Vejret opfører sig ikke, som det gjorde engang. Meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard sætter i dette foredrag fokus på klimatiske faktorer der i de kommende år vil påvirke sikkerheden i verden.
Jesper Theilgaard er uddannet flyvemeteorolog, og var fra 2002 til 2018 populær tv-meteorolog på DR. Han har skrevet 25 bøger om vejret, vejrfænomener og klimaet, og er også en kyndig foredragsholder.
I 2007 modtog han Gyldendals faglitterære pris med den begrundelse, at forfatterskabet omfattede en unik kombination af faglighed med kulturstof, som sjældent er set i den type faglitteratur.
Dato og tid: 15. 3. kl. 19.00-21.00
Sted: Huset i Støvring, Hobrovej 104, 9530 Støvring
Pris: 100 kr. Købes på rebildbib.dk eller derudad.dk
Arrangør: Rebild Bibliotekerne -
Der er flere forskellige måder, vi kan bruge Danmarks jord på, herunder natur, energiproduktion, fødevareproduktion, eller skovbrug, men der er jo et begrænset areal til rådighed. Det vil måske være hul i hovedet at bruge den bedste landbrugsjord til at opføre solceller på, og lige så skørt at tvinge afgrøder ud af forpint jord, der er bedre egnet til naturgenopretning. Hvordan finder vi balancen?
Under Agri Nord og Danmarks Naturfrednings efterhånden traditionsrige temaaften vil der være indlæg fra forskellige eksperter og en afsluttende paneldebat mellem oplægsholderne, Agri Nord og Danmarks Naturfredningsforening. Debatten ledes af journalist Dan Grønbech fra NORDJYSKE.
Gratis sandwich til alle tilmeldte. Øl og vand kan købes.Dato og tid: 20. 3 2023 kl. 17.00-21.00
Sted: Rebildcentret, Røde Møllevej 4, 9620 Skørping
Pris: Gratis, billetreservation nødvendig her
Arrangør: DN Rebild og AgriNord -
Vi vil gerne etablere en Repair Café i Skørping. Det er et sted, hvor borgere kan komme og få hjælp og lære, hvordan man reparerer i stedet for at smide ud. Der sidder frivillige ‘fixere’ klar til at hjælpe med at reparere alt fra bukser til hårtørrere.
Konceptet bygger på frivillighed, og alle kan være med, uanset erfaring, så hvis du er fiks på fingrene og har erfaring med reparation - og gerne vil give færdigheden videre, er det lige dig, vi har brug for. Der kommer oplægsholdere fra Nibe, hvor man allerede er i gang med at give nyt liv til defekte genstande. En Repair Café vil være med til at reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling.
Dato og tid: 23. 3 2023 kl. 19.00-21.00
Sted: KulturStationen, Salonen, Sverriggårdsvej 4, Skørping
Pris: Gratis, ingen tilmelding
Arrangør: Bedsteforældrenes Klimaaktion Rebild -
Kig forbi BOGBY9520 i Skørping når ”Sorteringsbillen” fra affaldsselskabet Nordværk og Rebild Kommunes affaldskontor står klar til at besvare dine spørgsmål om den nye affaldsordning. Hør om den nye indsamling af madaffald og test din viden om affaldssortering. Du kan prøve kræfter med vores affaldsquiz, samt være kreativ i vores workshop med genbrugspapir fra BOGBY9520.
Dato og tid: 23.3 2023 kl. 13.30 – 17.00
Sted: BOGBY9520, Jyllandsgade 5C, 9520 Skørping
Pris: Gratis
Arrangør: Rebild Kommune, Nordværk og BOGBY9520 -
Kig forbi Støvring Bytorv når ”Sorteringsbillen” fra affaldsselskabet Nordværk og Rebild Kommunes affaldskontor står klar til at besvare dine spørgsmål om den nye affaldsordning. Hør om den nye indsamling af madaffald og test din viden om affaldssortering. Du kan prøve kræfter med vores affaldsquiz, samt være kreativ i vores workshop med genbrugspapir.
Dato og tid: 24.3 kl. 13.30 – 17.30
Sted: Støvring Bytorv, 9530 Støvring
Pris: Gratis
Arrangør: Rebild Kommune og Nordværk -
Har du lyst til at gøre en forskel? Så kan du deltage i den årlige forårsrengøring i Skørping og omegn. Invitér familie, venner, kolleger eller andre, som vil være med i kampen mod affald. Når du møder op, får du udleveret de nødvendige materialer.
Dato og tid: 25. 3. 2023 kl. 10.00-13.00
Sted: Skørping Center, 9520 Skørping
Pris: Gratis
Arrangør: DN Rebild -
Nyt er yt – kom og byt ved det store byttemarked!
Så er det igen tid til at gennemrode klædeskab og loftrum for ting, du ikke længere har brug for. For din genbo eller en vildt fremmed står måske og savner lige netop den kjole eller den lampe, som du er blevet træt af. Det store byttemarked i Skørping er blevet en fast tradition under de årlige Klima Rebild-kampagner, og i år bliver dørene til bytte-paradiset i KulturStationens store sal slået op søndag den 26. marts kl. 10.
Byttemarkedet er en hyggelig, social, miljøvenlig og gratis begivenhed – det er der mange, der allerede har opdaget.
Man medbringer det, man vil forære væk. Ved indgangen forklarer frivillige, hvordan bytteriet foregår, og viser hvor det medbragte tøj, bøger, sko, elektronik osv. skal placeres. Derefter kan man gå på skattejagt i de andre gæsters aflagte ting og tage det med hjem, som man kan få glæde af.
I år er der særligt fokus på børnefamilierne. Ved siden af børnehjørnet, hvor børn bytter legetøj, indretter Foreningen ”Rødderne” et krea-område, hvor de hjælper børnefamilierne med at skabe nyt af gammelt. Den musikalske underholdning bliver også børnevenlig og leveres i år af ”Musikbanditterne”.Det er vigtigt for arrangørerne, at dagen er hyggelig og sjov, men det centrale er at sætte fokus på konsekvenserne af danskernes store forbrug og at fremme genbrugstanken.
I salen vil der være en lille cafe, hvor bytte-gæsterne kan købe kaffe, the, øl, sodavand, kager og ostemadder. Cafeen er det eneste sted, hvor pungen skal op af lommen.
Dato og tid: 26. 3. 2023 kl. 10.00-15.00
Sted: KulturStationen, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping
Pris: Gratis
Arrangør: Skørping Borgerforening, Bedsteforældrenes Klimaaktion Rebild, Foreningen Rødderne, KulturStationen og DN Rebild -
Foreningen Rødderne er i år en del af Det Store Byttemarked. Vi får besøg af Lise og Michael, kendt fra Nybyggerne og bogen Børnebyggerne. På familieværkstedet skal vi skal upcycle tøj, lave bæredygtige stofnet, madpakkeposer, penalhuse mm.
Dato og tid: 26.3 2023 kl. 10.00-15.00
Sted: KulturStationen, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping
Pris: Gratis
Arrangør: Foreningen Rødderne -
Butikkerne i Støvring Handelsstandsforening sætter fokus på klimaet i uge 11 og 12. Kom og se butikkernes udstilling med klimavenlige produkter.
-
Arrangement for Bavnebakkeskolen, Skørping Skole samt Sortebakkeskolen.
Byt dit gamle tøj til nyt. Vi gør det nemt for alle børn at bytte sig til nyt tøj. Det kan du nemlig når du går i skole. Konceptet er enkelt. Du tager et stykke godt tøj med som du vil bytte. I ”Byt til nyt”-rummet på skolen vælger du så det nye tøj, du vil have med hjem og hænger dit eget tøj op til andre som vil bytte. Husk selv at hjælpe med at holde ”Byt til nyt” rummet ryddeligt. Der er nemlig ingen ansat til at rydde op. Så lad os hjælpes af med den gode ide.
Vidste du, at produktionen af tøj står for over 10 procent af verdens samlede udledning af CO2. Det er mere CO2 end fly og shipping tilsammen. Ved produktionen af ét kilo tekstil bliver der i gennemsnit udledt 15 kilo CO2. Til produktion af et kg bomuld, der f.eks. er nok til et par jeans, bruges der helt op til 8.000-10.000 liter vand. Ved dyrkning af konventionel (dvs. almindelig) bomuld bliver der sprøjtet med pesticider (kemiske sprøjtemidler) 20-30 gange pr. sæson. Ved at bytte og genbruge tøj i stedet for at købe nyt, gør du en kæmpe forskel for klimaet – udover at forny din garderobe gratis. -
Arrangement for eleverne på Sortebakkeskolen.
Sortebakkeskolen sætter klimaet på skoleskemaet. 8. klasserne tager på tur til Energimuseet. Vild med Rebild hjælper elever med at udså vilde blomster, og som et nyt tiltag sætter skolen gang i – ”Byt til nyt”. Her laves en byttecentral, hvor elever kan bytte tøj, for at spare klimaet for en masse CO2.
-
Tidspunktet for arrangementet bliver annonceret her på siden samt rebild.dk/klimarebild
I Rebild Kommune har vi i fællesskab lavet et forslag til en ambitiøs klimaplan, med konkrete indsatser, der dækker hele det geografiske område. Derfor kalder vi forslaget ’Vores Klimaplan’. Det er her den strategiske retning for klimaindsatsen sættes, og vi viser de første skridt på vejen til at blive både klimaneutrale og klimarobust i 2050. Vi forventer at kunne lancere forslaget under klimaugerne, hvor du får mulighed for at høre nærmere og samtidig dele dine input. Og vi vil rigtig gerne høre din mening!
Dette sker udenfor Klimaugerne
-
Er der i Rebild Kommune nogle særligt foto interesserede, som vi være med til at starte astrofoto op? Naturskolen råder over noget grej i form af stjernekikkerter, trackere og andet, der gør det nemt at fange nogle af de særlig flotte objekter ude i rummet, og du skal kun medbring det kamera du har – evt. stativ eller din smartphone – hvis du har ellers kan du låne.
Målet er at få lavet nogle tryk af de bedste skud, der skal bruges i en udstilling for at synliggøre det unikke liv, der findes på vores egen klode.
Måske der er basis for en astro fotogruppe, der kan mødes i Naturskolens lokaler og nørde videre med emnet.Dato og tid: 23. 2, 28. 2 og 2. 3 2023. Alle aftener fra kl. 19.00
Sted: Naturskolen i Rold Skov, Møldrupvej 22, 9520 Skørping
Pris: Gratis. Tilmelding: isrni@rebild.dk
Arrangør: Naturvejleder Søren Risborg -
Rebild Kommune er med i Ren Natur i 2023. Her kan frivillige opnå sponsorater ved at opsamle henkastet affald og dermed spare naturen, miljøet og klimaet for de problemer, som affaldet giver. I 2022 blev der opsamlet 93 sække affald via Ren Natur Rebild. Skal du være med i år? Book din rute fra 1. marts på rennatur.org
-
Vi sparer klimaet for CO2, når vi mødes og upcycler Rebild Kommunes driftsenheds kasserede arbejdstøj til indkøbsnet. Indkøbsnettene bruger vi som ”Tak fordi du deltog i Klima Rebild” – altså til foredragsholdere mv. som har givet indhold til Klima Rebild.
Dato og tid: 2. 3 2023 kl. 14:00
Sted: Sortebakkeskolen
Pris: Gratis. Tilmelding nødvendig til mech@rebild.dk
Arrangør: Upcyclerne i Klima Rebild -
Elever fra Skørping Skole, Karensmindeskolen, Bavnebakkeskolen og Støvring Gymnasium har samarbejdet om at skabe løsninger på nogle af klimaudfordringerne.
Elever fra 8. klasse og gymnasieelever har samarbejdet om at udvikle løsninger på nogle af klimaudfordringerne. Som afslutning på forløbet afholdes en messe i hallen på Støvring Gymnasium, hvor eleverne vil fortælle om deres løsninger.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig arrangementet. Der er fri entre, og dørene er åbne for alle interesserede.
Dato og tid: 13. 4 2023 kl. 13.00-14.00
Sted: Støvring Gymnasium, Mastrupvej 77, 9530 Støvring
Pris: Gratis
Arrangør: Støvring Gymnasium -
Alle institutioner i Rebild Kommune planter et træ for klimaet. Egetræet er dette års træ.
-
Lokale skoleklasser inviteres med i Skovhaven. Skovhaven giver mulighed for mange forskellige klimamæssige tiltag, der også gavner biodiversiteten. Måske bliver skovhaver den nye dyrkningsform, der kan udnyttes til at binde CO2 samtidig med, at skovhaven er produktiv i form af frugt, bær, urter og grøntsager. Der skal dog tænkes anderledes i forhold til produktion og høst i haven. På denne dag lærer eleverne, hvordan man sanker og genplanter og skaber nye former for biodiversitet.
-
UGE17 er en landsdækkende temauge omkring FN’s 17 verdensmål, som tager afsæt i en national og fælles bibliotekskampagne med fokus på folkelig forankring, borgerinddragelse og oplysning om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
Program for aktiviteter i uge 17 følger her på siden samt rebildbib.dk.
-
Biblioteker og bæredygtighed går rigtig godt hånd i hånd. Gennem historien har biblioteket baseret sig på deleøkonomi, da vi er sammen om bøger og andre materialer, som lånes ud igen og igen. Bibliotekerne har også et ansvar for at bidrage til FN’s verdensmål og den grønne omstilling, og biblioteket er et oplagt sted at mødes, fordi det er et sted, alle har adgang til. Derfor har bibliotekerne gode forudsætninger for at skabe lokal handlekraft og opbakning til verdensmålene.
Verdensmålene opfordrer os til at samarbejde på tværs af nationer, men også lokalt. Derfor handler SAMMEN OM VERDENSMÅL om at styrke og udvikle lokale fællesskaber med de mange verdensmål for øje. Det hele behøver ikke foregå på biblioteket, men vi starter med at mødes her for at se, hvad det kan udvikle sig til.
Der kommer en masse aktiviteter i perioden 17. april-17. maj - hold dig opdateret på rebildbib.dk eller her på siden.
-
Permakultur eller skovhaven er en dyrkningsform, der er meget klimavenlig, da princippet er at binde så meget CO2 i jorden som muligt. Permahaven opbygges først af tykke lag af halm og flis, der binder en masse CO2. Over årene bliver det organiske materiale nedbrudt og der afgives igen noget CO2, men hvert år opbygges nyt materiale fra årets tilvækst, som får lov til at ligge til langsom nedbrydelse. Permahaven består af træer med spiselige afgrøder, et mellemlag af lavere buske samt et bunddække af spiselige urter. Alle planterne og især træerne og buskene binder også CO2 i deres vækstperioden. Inkl. frokost og kaffe.
Dato og tid: 6. 5. 2023 kl. 10.00-14.00
Sted: Skovhaven. Himmerlandsbyen, 9520 Skørping
Pris: Gratis. Tilmelding: bestyrelsen@himmerlandsbyen.dk
Arrangør: Himmerlandsbyen -
Kom med til et brag af en aften i klimaets tegn, hvor vi ser fremad
mod en bæredygtig fremtid. Her får vi besøg af en af landets
førende forskere, Katherine Richardson, der udover at være
professor ved Københavns Universitet, også er medlem af
Klimarådet. Hun sparker aftenen i gang med et oplæg om
bæredygtig udvikling og klimarådets anbefalinger til regeringen.
Og så forholder hun sig også til Rebild Kommunes klimaindsats.
Katherine Richardson fortæller i sin bog ”Hvordan skaber vi en
bæredygtig udvikling for alle?”, at vi har flyttet os så langt væk fra
naturen, at vi ikke med det blotte øje kan se konsekvenserne af de
veksler, vi trækker på jordens ressourcer. Men hun anviser samtidig
fire veje til en mere bæredygtig udvikling – dem kommer hun selv-
følgelig også ind på.I løbet af aftenen er der både en lille kaffepause med ’klimahapsere’ og
lækker klimavenlig fællesspisning. Efter aftensmaden uddeles Klima Rebilds to anerkendelser for en særlig klimaindsats – og afslutningsvis hjælper Sara Aaen fra Aalborg Universitet os med at se frem mod Klima Rebilds 10-års jubilæum i 2024. Her skal vi sammen ideudvikle, så vi i fællesskab får stablet den DEN FEDESTER KLIMAKAMPAGNE på benene.PROGRAM:
16:30 Katherine Richardson professor KU, medlem af Klimarådet:
Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling for alle?
17:30 Kaffepause
17:45 Spørgsmål til Katherine Richardson
18:15 Spisning
18:45 Uddeling af Klima Rebilds anerkendelser
19:10 Klima Rebild 2024 - idégenerering med Sara Aaen, lektor AAU:
Hvordan skaber vi den fedeste klimakampagneDato og tid: 12. 6 2023 kl. 16.30-20.30
Sted: KulturStationen, Skørping
Pris: Gratis. Billet nødvendig her: https://govisit.ticketbutler.io/da/e/en-bredygtig-fremtid-for-alle/
Arrangør: Klima Rebild -
Vi går en aftentur gennem Brorstrup Kær til de store vindmøller for at se på den grønne omstilling i praksis. Forrest på turen går lodsejer Peter Bak, Kaj Møller Kristensen, der er en af hovedkræfterne bag stisystemet i Brorstrup Kær, Claus Søndergaard, der arbejder med projekter i den grønne omstilling og Søren Risborg, Naturvejleder i Rebild Kommune
Vi skal også høre om planerne for en evt. kommende solcellepark i området. Turen slutter i bålhytten ved Brorstrup Kærvej nr. 8, hvor vi indtager den medbragte kaffe/te og tager en snak om den grønne omstilling i området. Medbring noget drikkeligt til afslutningen, og følg skiltene ang. parkering.Dato og tid: 13. 6 2023 kl. 18.30-22.00
Sted: Brorstrup Kærvej 8, 9610 Nørager – følg skiltene til P
Pris: Gratis
Arrangør: Peter Bak, Kaj Møller Kristensen, Claus Søndergaard og Søren Risborg -
Er du klar til en oplevelse ud over det sædvanlige? Så kom med på vores Klima Rebild vandretur på Guldbæk Vingård. Vi inviterer dig med på en udvidet rundvisning, hvor vi tager dig med på en rejse gennem vores vinmarker og naturarealer.
Du vil opleve naturen og det helt særlige landskab, der omgiver vingården, når vi går igennem forskellige naturtyper med overdrev, mose, sø og vandløb. Vi vil give dig indsigt i økologisk og regenerativ dyrkning af vin i vores kølige klima og give dig mulighed for at smage vores vin sammen med snacks af lokale råvarer. Vores tur fortsætter ud i den lidt vildere natur, hvor vi vil se efter sjældne urter, blomster og insekter og fortælle dig om vores arbejde med at forvalte den enestående natur omkring os. Så tag din familie og venner med på en unik oplevelse.Dato og tid: 18. 6 2023 kl. 13.30 - ca. 16.00
Sted: Guldbæk Vingård, Ærtebjergvej 40B, 9230 Svenstrup
Pris: 175 kr. Børn gratis. Du kan snart tilmelde dig via guldbaekvingaard.dk/events/ eller på telefon 61 61 79 53
Arrangør: Guldbæk Vingård -
Aftenen starter med et kort oplæg fra Himmerlands Urte- og Sansehave. Vi gennemgår de madrester, der er medbragt, hvorefter vi går ud i haven for at se, hvad der kan bruges til at opgradere maden. Tilberedning af maden foregår i udekøkken og over åben ild.
Når vi har spist, vil vi snakke om, hvorfor 1/3 af madproduktionen på verdensplan bliver smidt ud, som i tal svarer til, at hver familie, bestående af 2 voksne og 2 børn, i gennemsnit smider 104 kg fødevarer ud om året. Omsat til kroner og ører er det kr. 7.200.- pr. familie om året.
Klimaet lider voldsomt under det store ressourcespild. Madspild er den tredje største klimasynder på verdensplan, så her kan den enkelte person virkelig gøre en forskel.
Vi vil også berøre, om det er muligt at tilgodese klima og dyrevelfærd, klima og økologi på samme tid.
Se mere på Himmerlands Sanse- og Urtehaves video på https://himmerlandsurteogsansehave.dk/
Dato og tid: 15. 8 2023 kl. 17:00-21:00
Sted: Himmerlands Urte- og Sansehave. Hæsumvej 74, 9530 Støvring.
Pris: Ingen betaling, men husk dine rester fra køleskabet. Tilmelding: mafic@mail.dk / 28841464.
Arrangør: Himmerlands Urte- og Sansehave -
Kom til Nordjyllands største begivenhed omkring elbiler. Her kan du møde både forhandlere og private ejere af elbiler, en lang række af udbydere af ladeløsninger til elbiler samt banker som tilbyder billige klimalån til køb af elbiler. Endelig kan du få lov til at prøvekøre en lang række af de udstillede biler. Så her kan du i den grad blive klogere på alt omkring en hverdag med elbiler - ladning, rækkevidde, kørsel, økonomi og miljø.
Udover fokus på elbiler, har vi også besøg af NaboGo og Nordjyllands Trafikselskab som vil fortælle om fælleskørsel samt Flextur samt Plustur. Endeligt har vi inviteret Rebild Byråd til at kigge forbi for dialog om, hvordan vi løser udfordringen med trafikdækning i hele kommunen. Både hvad angår ladeløsninger men også kollektiv trafik.
Dato og tid: 9. sep 2023 kl. 10.00-14.00
Sted: Støvring Bytorv
Pris: Gratis
Arrangør: Torsten Topbjerg og Søren Risborg -
Velkommen til en poesifestival om og med naturen. Glæd dig til poesivandring i skoven, digtoplæsninger, skriveworkshops, oplæg om natur og poesi - samt mad, vin og godt selskab. Har du en digter i maven, har du chance for selv at udfolde dig - vi holder nemlig i forbindelse med festivalen to skriveworkshops med ingen mindre end digter og rektor for Forfatterskolen i København Ursula Andkjær Olsen; og digter og forlægger Andreas Vermehren Holm. Læs mere om tilmelding til workshops på fraktalventesal.dk. Øvrige medvirkende i poesifestivalen er digterne Signe Gjessing, Shëkufe Tadayoni Heiberg og Sabitha Söderholm - samt litteraturprofessor Peter Stein Larsen.
Fraktal Poesifestival bliver til i partnerskab mellem Fraktal og Rebild Bibliotekerne.
Dato og tid: 16. september kl. 13.00 til 17. september kl. 15.40
Sted: Fraktal, Sverriggårdsvej 3, Skørping + Skørping bibliotek + flere steder.
Pris: 90 kr. + gebyr på billetto.dk for lørdagens program (inkl. kaffe, kage, snacks og en let middag) Programmet på biblioteket søndag er gratis.
Arrangør: Fraktal - Ventesal for kunst og poesi -
Kom med til genåbning af området ved Mastrup Søerne. I en lang periode har Rebild Kommune (og Rebild Vand og Spildevand) været i gang med at lægge Mastrup Bæk er lagt udenom søerne, så der skabes fri passage i vandløbet. Derudover er der lavet nye bassiner til håndtering af regnvand. Der skabes også nye rekreative forhold i området.
PROGRAM:
- Tale v/ Rebild Kommunes borgmester Jesper Greth samt bestyrelsesformand for Rebild Vand og Spildevand Lene Aalestrup
- Vi ”klipper” snoren til området og serverer kage
- Aktiviteter for børn og voksne️ :
- Træplantning i Læringszonen
- Faunaundersøgelse i Mastrup Bæk
- Udplantning af vandranunkel i Mastrup Bæk
- Rundvisning i området
Dato og tid: 20. september kl. 12.30-14:30
Sted: Mastrupvej, ved Mastrup Søerne.
Pris: Gratis
Arrangør: Rebild Kommune -
Den 20. september åbner Repair Cafe Skørping dørene op for første gang, og efterfølgende vil der være åbent d. 19/10, 15/11 og 21/12 fra kl. 16.00 – 20.00.
En Repair Cafe er et sted hvor man af frivillige kan få hjælp til at få repareret defekte tekstil-, tøj-, mekanik-, elektronik-, computer- og træemner.
Alle arbejder 100% frivilligt i de lokale afdelinger.
Foreningens formål er at facilitere og motivere frivillige, forbrugere, foreninger og kommuner til afholdelse af og deltagelse i Repair Cafeer og derved reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling.
Læs mere her: https://repaircafedanmark.dk/skoerping/
Dato og tid: 20. september kl. 16:00-20:00
Sted: Skørping Ældrecenter, Aktivitetsrummet, Buderupholmvej 57, 9520 Skørping
Pris: Gratis
Arrangør: Repair Cafe Skørping/Bedsteforældrenes Klimaaktion Rebild -
Kom og byg dit eget unikke fuglefoderbræt, og studer havens fugle. Foderstationer er spændende at have i haven. Lær havens fugle at kende på tæt hold. Vi laver fuglefoderbrætter af naturmaterialer - materialer som I selv kan finde i skoven, eller måske af genbrug hjemmefra. Der vil være gratis materialer til workshoppen, men du må også meget gerne selv tage materialer med fx træstubbe, rustikke brædder, smukke grene, kogler, mos, bark mv.
Der vil være gratis kaffe og te ved bålstedet, samt saft til børnene og boller og frugt. Medbring dog gerne en madpakke.
Dato og tid: 19. november kl. 10:00-14:00
Sted: Himmerlandsbyen, Aarestrup, 9530 Skørping
Pris: Gratis. Tilmelding til friluftsvejleder Ib Hansen på sms, 31234305 senest fredag d.17. november.
Arrangør: Ib Hansen