Noget af en nød at knække!
Hasselnødder – de smager godt, er fyldt med protein og du kan dyrke dem i din egen have helt uden brug af sprøjtegift.
Hasselnøddeavler Mabel Caroline Nielsen fortæller om hasselnødder, deres dyrkning og anvendelse.
Der findes ikke én eneste bog om dyrkning af hassel, derfor har hun selv via praksis i sin hasselnøddeplantage og via læsning af småbidder i mange forskellige bøger samlet en stor viden. Bl. a. om haslens historie i Danmark, dens brug og hvor den findes både i haver og i naturen.
Mabel dyrker hasselnødder helt uden sprøjtegifte, så det er klimavenlig produktion af protein og god smag.